Indstilling af adgangsrettigheder
Beskyt maskinen mod uautoriseret adgang ved kun at tillade brugere med adgangsrettigheder at bruge maskinen. Når rettighederne er indstillet, skal brugeren angive en pinkode for at ændre indstillingerne eller få adgang til Brugerinterface til fjernbetjening.
Adgangsrettighederne er opdelt i to typer: Systemadministratorstatus og generel brugerstatus. Systemadministratorstatussen har fulde adgangsrettigheder, og der kan indstilles en systemadministratorpinkode for at begrænse logon i denne status. Og ved at indstille en PIN t. adg. t. FjernUI kan du begrænse brugen af Brugerinterface til fjernbetjening i den generelle brugerstatus og i systemadministratorstatussen, uden at der er angivet en Systemadmin-PIN.
Systemadmin-PIN
Systemadministratorpinkoden er udelukkende beregnet til administratorer, der har fulde adgangsrettigheder. Hvis du angiver denne pinkode, skal du logge på maskinen ved hjælp af denne pinkode for at få adgang til <Netværksindstillinger> eller <Indstillinger for systemadministration>. Angiv systemadministratorpinkoden, når du har brug for forskellige adgangsrettighedsniveauer for administrator og almindelige brugere.
Pinkode for Brugerinterface til fjernbetjening (PIN til adgang til Fjern-UI) 
Denne pinkode bruges til Brugerinterface til fjernbetjening. Det er kun brugere, der kender pinkoden, der kan få adgang til Brugerinterface til fjernbetjening.