Kan ikke bruge eller hente printerstatus eller bruge funktionen Administration af afdelings-ID'er

Hvis du ikke kan hente oplysninger fra enheden såsom enhedsstatus, når du klikker på [] (Hent oplysninger om status for enheden), eller din afdelings-ID eller PIN/adgangskode ikke genkendes, skal du kontrollere følgende.
Fungerer printeren korrekt?
Kontroller printerens status.
Er printeren slået TIL?
Er kablerne tilsluttet ordentligt?
Er indstillingerne for forbindelsesmiljøet korrekte?
Til en delt printer i et printerservermiljø:
Canon Driver Information Assist Service er nødvendig. Brug installationsprogrammet til driveren for at installere Canon Driver Information Assist Service på servercomputeren. Derudover skal TCP/IP være installeret som protokol i dit miljø. Hvis TCP/IP ikke er installeret, skal det installeres fra cd-rom'en til det operativsystem, du bruger.
Til en lokal printer (tilsluttet en USB-port, osv.):
Du kan ikke anvende denne funktion i dette miljø. Du skal bruge et andet forbindelsesmiljø (f.eks. netværksforbindelse osv.).
Hvis der anvendes et porttilslutningsmiljø, hvor denne funktion ikke kan bruges:
Du kan ikke bruge denne funktion med følgende portforbindelsesmiljø:
Et miljø, hvor hver computer forbindes direkte til printeren med SMB.
Et miljø, hvor [Aktiver printerpooling] er valgt under fanen [Porte] i dialogboksen [Egenskaber].
Et miljø, hvor computere forbindes til printeren ved brug af WSD-porte (Web Services on Devices ports).
Er printerens navn for langt?
Kontroller, at printerens navn ikke er længere end følgende værdier. Hvis det er tilfældet, vil funktionen ikke virke korrekt.
Navn, som printeren skal deles med: 260 eller færre tegn.
Printernavn: 209 eller færre tegn.