Installation

For at bruge denne maskine på en sikker og problemfri måde skal du læse følgende forholdsregler og installere maskinen på det rigtige sted.
Installer ikke på et sted, der kan medføre ildebrand eller elektrisk stød
Et sted, hvor ventilationshullerne er blokerede
(for tæt på vægge, senge, sofaer, tæpper eller lignende genstande)
Et fugtigt eller støvet sted
Et sted, der er udsat for direkte sollys, eller udendørs
Et sted, der udsættes for høje temperaturer
Et sted, der er udsat for åben ild
I nærheden af alkohol, fortynder eller andre brandbare stoffer
Andre advarsler
Brug ikke ikke-godkendte kabler til maskinen. Dette kan medføre brand eller elektrisk stød.
Placer ikke halskæder eller andre metalgenstande eller beholdere fyldt med væsker på maskinen. Hvis fremmedlegemer kommer i kontakt med elektriske dele inden i maskinen, kan det medføre brand eller elektrisk stød.
Må ikke bruges i nærheden af medicinsk udstyr. De radiobølger, som maskinen udsender, kan påvirke det medicinske udstyr, hvilket kan medføre funktionsfejl og ulykker.
Hvis der kommer fremmedlegemer ind i maskinen, skal du trække strømstikket ud af stikkontakten og kontakte din lokale autoriserede Canon-forhandler.
Installer ikke på følgende steder
Maskinen kan falde ned eller vælte, hvilket kan give personskade.
Et ustabilt sted
Et sted, hvor der er vibrationer
Andre forholdsregler
Når du bærer denne maskine, skal du følge instruktionerne i denne vejledning. Hvis den bæres forkert, kan den falde ned og medføre personskade.
Når du installerer denne maskine, skal du være omhyggelig med ikke at få hænderne i klemme mellem maskinen og gulvet eller væggene. Det kan medføre personskade.
Installer ikke på følgende steder
Dette kan medføre skade på maskinen.
Et sted, hvor der er markante ændringer i temperatur eller luftfugtighed
Et sted i nærheden af udstyr, der genererer magnetiske eller elektromagnetiske bølger
Et laboratorium eller et sted, hvor der forekommer kemiske reaktioner
Et sted, der er udsat for korroderende eller giftige gasser
Et sted, der kan blive bøjet på grund af maskinens vægt, eller hvor maskinen kan synke ned (f.eks. et tæppe)
Undgå steder med dårlig udluftning
Denne maskine genererer en lille smule ozon og andre udledninger under normal brug. Disse udledninger er ikke skadelige. De kan dog muligvis mærkes mere under længere tids brug eller lange produktionskørsler i rum med dårlig udluftning. Det anbefales, at det rum, hvor maskinen anvendes, udluftes korrekt for at sikre et behageligt arbejdsmiljø. Undgå også steder, hvor personer ville blive udsat for udledninger fra maskinen.
Installer ikke på et sted, hvor der opstår kondens
Der kan dannes vanddråber (kondens) inden i maskinen, hvis det rum, hvor maskinen er installeret, opvarmes hurtigt, og hvis maskinen flyttes fra et køligt eller tørt sted til et varmt eller fugtigt sted. Anvendelse af maskinen under disse forhold kan medføre papirstop og dårlig udskriftskvalitet eller skader på maskinen. Lad maskinen tilpasse sig den omgivende temperatur og luftfugtighed i mindst to timer før brug.
Under brug af trådløst LAN (LBP6030w)
Installer maskinen i en afstand på 50 m eller mindre fra den trådløse LAN-router.
Så vidt som det er muligt, skal du ikke placere maskinen et sted, hvor genstande kan blokere kommunikationen. Signalet kan blive forringet, når det skal igennem vægge og etager.
Sørg for, at maskinen er længst mulig væk fra digitale trådløse telefoner, mikrobølgeovne eller andet udstyr, der udsender radiobølger.
I højder på 3.000 m eller mere over havets overflade
Maskiner med harddisk virker muligvis ikke korrekt, hvis de anvendes i store højder ca. 3.000 meter over havets overflade eller højere.
0KK5-001