Forbrugsmaterialer

Brugte tonerpatroner må ikke bortskaffes i åben ild. Opbevar desuden ikke patroner eller papir i nærheden af åben ild. Dette kan antænde toneren eller papiret, hvorved der kan opstå forbrændinger eller brand.
Hvis du ved et uheld kommer til at spilde eller sprøjte med toner, skal du forsigtigt tørre den op med en fugtig, blød klud og undgå at indånde tonerstøv. Fjern ikke løs toner med en støvsuger, der ikke er forsynet med sikkerhedsanordninger, der skal forhindre støveksplosioner. Dette kan beskadige støvsugeren eller resultere i en støveksplosion på grund af den statiske ladning.
Hvis du har pacemaker
Tonerpatroner genererer et svagt magnetflux. Hvis du har pacemaker og føler dig utilpas, skal du gå væk fra tonerpatroner og straks søge læge.
Vær omhyggelig med ikke at inhalere toner. Hvis du kommer til at inhalere toner, skal du straks søge læge.
Vær omhyggelig med, at du ikke får toner i øjnene eller munden. Hvis du får toner i øjnene eller munden, skal du straks vaske det væk med koldt vand og søge læge.
Vær omhyggelig med, at din hud ikke kommer i berøring med toner. Hvis det skulle ske, skal du vaske det væk med sæbe og koldt vand. Hvis der opstår irritation på huden, skal du straks søge læge.
Tonerpatroner og andre forbrugsmaterialer skal opbevares utilgængeligt for små børn. Hvis du indtager toner, skal du øjeblikkeligt søge læge.
Undlad at adskille eller ændre tonerpatronen. Ellers kan toneren blive spredt.
Når du fjerner forseglingstapen fra tonerpatronen, skal du trække den helt af uden at bruge for meget kraft. Ellers kan toneren blive spredt.
Håndtering af tonerpatronen
Når du tager fat i tonerpatronen, skal du sørge for at gribe om holderen.

 
Rør ikke ved de elektriske kontakter () eller tonerpatronhukommelsen (). Åbn ikke tromlebeskyttelsesblænden (). Dette kan medføre ridser på tromlens overflade, eller at den eksponeres for lys.

 
Tonerpatronen er et magnetisk produkt. Hold den på afstand af floppy-diske, harddiskdrev og andre enheder, der kan påvirkes magnetisk. Dette kan medføre tab af data.
Opbevaring af tonerpatroner
Sørg for, at opbevare tonerpatronerne i det følgende miljø, så der bliver en sikker og tilfredsstillende brug.
Temperaturområde for opbevaring: 0 til 35°C
Luftfugtighedsområde for opbevaring: 35 til 85 % relativ luftfugtighed (ingen kondens)*
Undlad at åbne tonerpatronen før brug.
Når du fjerner tonerpatronen fra denne maskine med henblik på opbevaring, skal du placere den fjernede tonerpatron i den originale emballage.
Under opbevaring af tonerpatronen skal du sørge for, den ikke står lodret eller er vendt på hovedet. Toneren kan sætte sig fast og vil muligvis ikke kunne vende tilbage til dens oprindelige tilstand, selvom den bliver rystet.
* Selv inden for luftfugtighedsområdet for opbevaring, kan der dannes vanddråber (kondens) inden i tonerpatronen, hvis der er forskel på temperaturen inden i og uden for tonerpatronen. Kondensering inde i tonerpatronen vil påvirke udskriftskvaliteten negativt.
Opbevar ikke tonerpatronen på følgende steder
Steder, hvor der er åben ild
Steder, hvor der er direkte sollys eller kraftigt sollys i fem minutter eller mere
Sted, hvor luften er meget saltholdig
Steder, hvor der er korroderende gasser (dvs. aerosolspray og ammoniak)
Steder med høj temperatur og høj luftfugtighed
Steder, hvor der er markante ændringer i temperaturen og luftfugtigheden, så der nemt kan opstå kondens
Steder, hvor der er meget støvet
Steder, der er inden for børns rækkevidde
Vær opmærksom på efterligninger af tonerpatroner
Vær opmærksom på, at der findes efterligninger af Canon-tonerpatroner på markedet. Hvis der bruges en efterligning, kan dette resultere i dårlig udskriftskvalitet eller forringe maskinens ydeevne. Canon har ikke ansvaret for fejlfunktioner, ulykkestilfælde eller skader, der forårsages ved anvendelsen af efterligninger af tonerpatroner.
Se under http://www.canon.com/counterfeit for at få flere oplysninger.
Tilgængelighed af reservedele og tonerpatroner
Reservedele og tonerpatroner til maskinen fås i mindst syv (7) år efter, produktion af denne maskinmodel er ophørt.
Emballage til tonerpatroner
Gem beskyttelsesposen til tonerpatronen. Den er nødvendig under transport af maskinen.
Emballagen kan ændres i form eller anbringelse eller kan tilføjes eller fjernes uden varsel.
Bortskaf det fjernede forseglingstape i henhold til de lokale bestemmelser.
Bortskaffelse af brugte tonerpatroner
Læg tonerpatronen i dens beskyttelsespose for at forhindre spredning af toneren, og bortskaf derefter tonerpatronen i henhold til lokale bestemmelser.
0KK5-005