Installation

ADVARSEL
Installer ikke maskinen i nærheden af alkohol, fortynder eller andre brændbare væsker. Hvis brændbare væsker kommer i kontakt med elektriske dele inden i maskinen, kan det medføre brand eller elektrisk stød.
Placer ikke følgende genstande på maskinen:
Halskæder og andre metalgenstande
Kopper, vaser, urtepotter og andre beholdere fyldt med vand eller væsker
Hvis disse genstande kommer i kontakt med et højspændingsområde inden i maskinen, kan det medføre brand eller elektrisk stød.
Hvis disse genstande tabes eller spildes inden i maskinen, skal du straks slukke for afbryderen til maskinen og computeren (1) og trække interfacekablet ud, hvis det er tilsluttet (2). Træk derefter strømstikket ud af stikkontakten (3), og kontakt din lokale autoriserede Canon-forhandler.
FORSIGTIG
Undlad at installere maskinen på ustabile flader som f.eks. usikre platforme eller skrånende gulve eller steder, der udsættes for voldsomme rystelser, da det kan medføre, at maskinen falder ned eller vælter, hvilket kan forårsage personskade.
Ventilationsåbningerne sørger for den nødvendige ventilation af delene inden i maskinen. Placer aldrig maskinen på en blød overflade som en seng, sofa eller et tæppe. Hvis åbningerne blokeres, kan det få maskinen til at overophede og medføre brand.
Installer ikke maskinen følgende steder, da det kan medføre brand eller elektrisk stød:
Et fugtigt eller støvet sted
Et sted, der er udsat for røg og damp, f.eks. i nærheden af et komfur eller et befugtningsanlæg
Et sted, der udsættes for regn eller sne
Et sted i nærheden af en vandhane eller vand
Et sted, der udsættes for direkte sollys
Et sted, der udsættes for høje temperaturer
I nærheden af åben ild
Når du installerer maskinen, skal du sætte maskinen forsigtigt ned på installationsstedet, så dine hænder ikke kommer i klemme mellem maskinen og gulvet, eller mellem maskinen og andet udstyr, da dette kan forårsage personskade.
Når du tilslutter interfacekablet, skal du tilslutte det korrekt ved at følge anvisningerne i denne vejledning. Hvis det ikke tilsluttes korrekt, kan det medføre fejl eller elektrisk stød.
Hvis du flytter maskinen, skal du følge anvisningerne i denne vejledning, så du holder den korrekt. Hvis ikke, kan det betyde, at du taber maskinen, hvilket kan medføre personskade.
 "Placering af maskinen et nyt sted"
Denne maskine overholder standarden for analoge telefonlinjer. Denne maskine kan kun kobles til et PSTN (public switched telephone network).
Hvis du kobler maskinen kobles til en digital telefonlinje eller en dedikeret telefonlinje, kan det forhindre, at maskinen fungerer korrekt, og kan medføre skade. Sørg for at bekræfte en type telefonlinje, før du tilkobler maskinen.
Kontakt dine serviceudbydere for optisk fiberlinje eller IP-telefonlinje, hvis du vil koble maskinen til disse telefonlinjer.
Maskiner med harddisk virker muligvis ikke korrekt, hvis de anvendes i store højder ca. 3.000 meter over havets overflade eller højere.
134Y-002