Visning af Brugervejledning
I dette afsnit beskrives symboler, knapper, skærme og andre punkter, der bruges i Brugervejledning. Du kan også se advarsler og sikkerhedsforholdsregler i "Vigtige sikkerhedsanvisninger" i "Sådan kommer du i gang", der følger med maskinen. Se også disse anvisninger.
Symboler og markeringer
Advarsler om sikkerhed og begrænsninger samt advarsler vedr. håndtering af maskinen, nyttige tips og andre oplysninger er markeret med følgende symboler og markeringer:
| | Indikerer en handling, der ikke må udføres. Læs disse emner grundigt, og undgå at udføre de beskrevne handlinger. |
| | Angiver krav og begrænsninger i forbindelse med betjening. Sørg for at læse disse punkter grundigt, så du kan betjene maskinen korrekt og undgå funktionsfejl eller skade på ejendele. |
| | Angiver, at der er uddybende forklaringer til en handling eller yderligere forklaring af en fremgangsmåde. |
| | Angiver nyttige funktioner eller tips til brug af maskinen. |
Taster og knapper i denne vejledning
Tasterne på kontrolpanelet og knapperne på computerskærmen vises i følgende format:
Type | Eksempel |
Taster på kontrolpanelet | |
Indstillinger, der vises på kontrolpanelet | <Timer/Energiindstillinger> <Fastsiddende papir.> |
Knapper og andre tekstgrænseflader, der vises på computerskærmen | [Indstillinger] |
Computerskærme, der bruges i denne manual
Medmindre andet er angivet, tilhører de skærmbilleder, der er anvendt i Brugervejledning, 1238iF. Afhængigt af modellen eller dit operativsystem kan udseendet for de skærmbilleder, der er brugt i denne vejledning, variere en smule i forhold til de faktiske skærmbilleder. Desuden kan forekomsten af drivere og software variere afhængigt af versionen.
Illustrationer i denne vejledning
Medmindre andet er angivet, tilhører de skærmbilleder, der er anvendt i Brugervejledning, 1238iF. Skærmbillederne af tonerpatronen tilhører Canon Toner T08 Black (Sort).