Oversigt over denne funktion
Med Remote UI (User Interface), der er præinstalleret software, kan du få adgang til maskinens funktioner via din computers webbrowser. F.eks. kan du med Remote UI få adgang til maskinen for at kontrollere jobstatus, udføre job og angive forskellige indstillinger. Den eneste, du skal bruge, for at anvende Remote UI, er en webbrowser og en netværksforbindelse mellem din computer og maskinen.
For at bruge Remote UI skal du starte din webbrowser og indtaste IP-adressen for din imagePRESS-server.
Når dette er gjort, skal du klikke på [Launch Remote UI] på skærmbilledet WebTools, hvorefter skærmbilledet Remote UI vises.
Kontrol af maskinens status fra en computer på netværket
Med Remote UI kan du tilgå maskinen via et netværk for at vise maskinens aktuelle status og indstillinger samt statussen for alle informationer og jobs under behandling. Du kan administrere maskinen fra en computer, der er sluttet til netværket, uden at skulle udføre handlingerne på selve maskinen. Når du indtaster IP-adressen for din imagePRESS-server i din webbrowser, vises Remote UI's øverste side eller hovedskærmbillede på din computerskærm som vist herunder:
Du kan tjekke enhedens aktuelle status på Remote UI's øverste side.
Detaljer for hver enkelt valgmulighed bliver vist nedenfor.
Device Basic Information: Viser enhedens aktuelle status.
Consumables Information: Viser den resterende mængde papir i de forskellige papirkilder og den resterende tonermængde.
Message Board: Viser meddelelser fra systemadministratoren på touchpanelet og Remote UI.
Indstilling af og kontrol med maskinen fra en computer
Med Remote UI kan du sætte jobs på pause og genoptage dem, udføre handlinger på jobs i boksen til hukommelsesmodtagelse eller de fortrolige faxbokse og angive forskellige indstillinger. På denne måde kan du indstille og betjene maskinen fra en computer i stedet for at bruge maskinens betjeningspanel.
Klik på [To Portal] for at returnere til øverste side. Denne viser informationer, som f.eks. maskinens status og produktnavn.