Udbedring af papirstop

Hvis der opstår et papirstop, vises på touchpanelet et skærmbillede med en animation, der indikerer, hvorledes papirstoppet fjernes, eller et skærmbillede med en liste der indikerer rækkefølgen for rydning af papirstoppet. Tjek placeringen af papirstoppet, og følg anvisningerne på skærmen for at udbedre papirstoppet. Skærmbilledet vises igen og igen, indtil papirstoppet er ryddet. Hvis du trykker på [Luk], kan du fortsat benytte visse funktioner, f.eks. indstilling af tilstande og scanning af originaler, også selvom det fastklemte papir ikke er helt fjernet.
Skærmbilleder, der angiver papirstoppets placering
Eksempel på et skærmbillede med en animation
Eksempel på et skærmbillede med en liste
Eksempel på skærmbillede, der indikerer, hvordan du fjerner papirstoppet
Du kan kontrollere det symbol, hvor papirstoppet opstod, efter [Enhed], og du kan også kontrollere det labelnummer, hvor du skal fjerne papirstoppet, efter [Trin]. Labelnummeret svarer til den label, der er monteret på den interne sektion i denne maskine. Følg trinnene indikeret med [Rækkef.], og fjern det fastklemte papir.

ADVARSEL
Inde i maskinen er der områder med høj spænding. Ved udbedring af papirstop eller anden form for eftersyn inde i maskinen skal du sørge for, at halskæder, armbånd og andre metalgenstande ikke kommer til at røre de strømførende dele af maskinen, da dette kan medføre forbrændinger eller elektrisk stød.
FORSIGTIG
Når du fjerner fastklemte originaler eller papir skal du passe på ikke at skære hænderne på det indvendige af maskinen. Hvis du ikke kan fjerne papiret, så kontakt Canon Danmark.
Ved udtagning af papir, der har sat sig fast inde i maskinen, skal du passe på ikke at få toner fra papiret på hænder eller tøj. Hvis dette alligevel sker, skal du så hurtigt som muligt vaske toner væk med koldt vand. Ved brug af varmt vand vil toneren sætte sig så fast, at den kan være umulig at fjerne.
Ved udtagning af papir, der har sat sig fast inde i maskinen, skal du tage papiret forsigtigt ud for at forhindre løs toner på papiret i at blive spredt og komme i øjne eller mund. Hvis du får toner i øjne eller mund, skal du straks skylle med koldt vand og derefter søge lægehjælp.
Fikseringsenheden og de omkringliggende dele inde i maskinen kan blive meget varme under brug. Når du fjerner fastklemt papir, eller når du efterser maskinens indre, skal du passe på ikke at røre ved fikseringsenheden og dens omgivelser, da dette kan forårsage forbrændinger eller elektrisk stød.
Den indre løfter i papirmagasinerne løftes og sænkes automatisk. Når du rydder op efter papirstop, skal du passe på ikke at få fingrene i klemme, da dette kan medføre personskade.
Efter udbedring af papirstoppet skal du med det samme fjerne dine hænder fra det indvendige af maskinen. Selv om maskinen ikke er i brug, kan dine hænder, hår eller tøj komme i klemme i rullerne, hvilket kan medføre personskade eller beskadigelse af maskinen, hvis denne pludselig begynder at printe.
VIGTIGT!
Hvis papirstop opstår i fremføreren, kan du ikke fortsætte med betjening af maskinen. Følg anvisningerne på touchpanelet for at fjerne det fastklemte papir. (Se "Duplex Color Image Reader Unit-M (tilbehør)".)
Visse områder behøver ikke at have papirstop, selvom det bliver vist i touchpanelet. Du skal dog altid kontrollere alle angivelser i touchpanelet i den rækkefølge, de bliver anført.
Hvis der opstår papirstop, og printning stopper, mens du printer i hæftestatus, skal du ikke fjerne de leverede ark fra områderne, dog med undtagelse af de områder hvor der på touchpanelet vises, der er papirstop. Hvis der som eksempel er fastklemt papir i hovedenheden, må du ikke fjerne outputarkene i den finisher, der ikke har papirstop. (Printning og hæftning bliver genoptaget, når du har udbedret papirstoppet i hovedenheden).
Medmindre det udtrykkeligt er angivet i anvisningerne, må du ikke trække nogen enhed ud, før papirstoppet er afhjulpet. Ellers kan det rive papiret i stykker og efterlade rester af det inden i maskinen.
BEMÆRK!
Hvis papir har sat sig fast flere forskellige steder, skal du fjerne det fastklemte papir i den rækkefølge, der er angivet i touchpanelet.
6Y5E-0R0