Forholdsregler ved håndtering af papir

For at forhindre papirstop og andre fejl og sikre en flot udskrivning skal du tage forholdsregler ift. håndtering og opbevaring af papir.
For at bevare kvaliteten af trykt papir skal du være opmærksom, når du opbevarer og limer papir.

Håndtering og opbevaring af papir

Akklimatisering af papiret til brugsmiljøet
Før du bruger papiret i maskinen, skal du sørge for at akklimatisere papiret fuldstændigt til det miljø, hvor maskinen er placeret. Hvis man med det samme bruger papir, der er opbevaret et sted med en anden temperatur eller luftfugtighed, kan det forårsage papirstop eller udskrivningsfejl.
Opbevaring af papir før brug
Det anbefales, at du bruger papiret så hurtigt som muligt, efter at pakken er blevet åbnet. Eventuelt resterende papir skal pakkes ind i den originale emballage og opbevares på en flad overflade.
For at beskytte papiret mod fugt eller tørhed skal du indtil brug opbevare papiret, som det oprindeligt er emballeret.
Opbevar ikke papiret, så det bliver krøllet eller foldet.
Opbevar ikke papiret lodret, og lad være med at stable for meget papir.
Opbevar ikke papiret i direkte sollys eller på et sted med høj luftfugtighed, tørhed eller en markant anden temperatur eller fugtighed i forhold til brugsmiljøet.

Opbevaring og limning af trykt papir

Opbevaring af papir
Opbevar papiret på en flad overflade.
Opbevar ikke papiret sammen med genstande lavet af polyvinylklorid (PVC), såsom et gennemsigtigt chartek. Toneren kan smelte, hvilket får papiret til at klæbe fast til PVC-materialet.
Opbevar ikke papiret, så det er foldet eller krøllet. Toneren kan skalle af.
Opbevar ikke papiret et sted med høj temperatur.
Hvis du skal opbevare papiret i længere tid (to år eller mere), skal du opbevare det i et ringbind eller lignende.
Opbevaring af papiret i længere tid kan forårsage misfarvning af papiret, hvilket kan resultere i misfarvning af de udskrevne billeder.
Forholdsregler ved limning af trykt papir
Brug altid uopløselige klæbemidler.
Før du anvender klæbemidlet, skal du udføre en test på en udskrift, som du ikke har brug for.
Lad det limede papir tørre helt, før det stables.
AKFX-00E