> Når du ikke kan udskrive korrekt > Udskriftsresultaterne er ikke tilfredsstillende > Udskriften er utydelig
43AS-044

Udskriften er utydelig

En mulig årsag kan være, at der ikke bruges korrekt papir, eller at der er lav resterende mængde toner i tonerpatronerne. Tjek følgende.

Bruger du det rigtige papir?

Kontroller, hvilke papirtyper du kan bruge, og læg det rigtige i maskinen. Angiv også indstillingerne for papirformatet og -typen korrekt.

Bruger du papir, der indeholder meget papirstøv? (MF746Cx / MF744Cdw / MF742Cdw)

Brug af papir med for meget papirstøv kan medføre falmede udskrifter eller udskrifter med streger. I dette tilfælde kan indstilling af <Korr. bil. besk. af papirstv.> til <Til> måske løse problemet.  
BEMÆRK
Hvis du indstiller denne funktion til <Til>, kan udskrivningshastigheden måske blive langsommere.

Er udskriften falmet eller er tætheden ujævn afhængigt af papirtypen eller miljøforholdene?

Rediger indstillingen for <Forbedret fiksering>. Det kan løse problemet at ændre tilstandsindstillingen.  
BEMÆRK
MF746Cx / MF744Cdw / MF742Cdw
Forbedringseffekten er stærkere med <Tilstand 2> end <Tilstand 1>. Prøv først med <Tilstand 1>.
Indstilling af en større forbedringseffekt kan føre til krøllede udskrifter eller langsommere udskrivningshastighed.
MF645Cx / MF643Cdw / MF641Cw
Hvis du indstiller til <Til>, kan der vises efterbilleder i de tomme områder.

Bruger du maskinen i et miljø med høj fugtighed? (MF746Cx / MF744Cdw / MF742Cdw)

Det kan løse problemet at indstille <Reducer tonerfikseringsplet 2> til <Tilstand 2>.  
BEMÆRK
Hvis du indstiller funktionen til <Tilstand 2>, kan udskrifterne måske blive krøllede.

Er maskinen installeret i et miljø, hvor temperaturændringerne sker hurtigt og markant?

Hvis temperaturen ændrer sig markant i miljøet, hvor maskinen er installeret, vil der dannes kondens, som kan forårsage falmede eller udløbne billeder og tekst. Hvis <Fjern dug-tilstand> er indstillet til <Til>, vil kondens inde i maskinen blive fjernet. Fjernelsen af kondens kan udføres automatisk alt efter temperaturforandringen.  
VIGTIGT
Mens der fjernes kondens, kan udskrivningen ikke udføres korrekt, og der kan blive udskrevet tomt papir.
Hvis du indstiller til <Til>, skal du lade maskinen være tændt for at bevare effekten af fjernelse af kondens.
Hvis du bruger indstillingen <Til>, vil indstillingen for automatisk nedlukning blive deaktiveret.  

Er der næsten ikke mere toner i tonerpatronen?

Kontroller, hvor meget toner der er tilbage i tonerpatronerne, og udskift tonerpatronerne efter behov.  
Uanset det viste tonerniveau kan tonerpatronen have nået slutningen af sin levetid grundet maskinens miljøforhold og forringede materialer i patronen. Udskift tonerpatronen.  

Er udskrifterne falmede lige efter, at tonerpatronen er blevet udskiftet?

Udskrifterne kan være falmede umiddelbart efter udskiftning af tonerpatronerne med nye. I dette tilfælde kan indstilling af <Reduk. bleg pr. ef. udsk. patr.> til <Til> måske løse problemet.  
BEMÆRK
Hvis du indstiller denne funktion til <Til>, vil indstillingen virke fra og med næste udskiftning af tonerpatronerne.
Umiddelbart efter udskiftning af en patron går der lidt tid før toneren bliver ensartet fordelt inde i patronen.