Angivelse af IP-adresser for firewallregler

Du kan tillade kommunikation udelukkende med enheder med specificerede IP-adresser og afvise kommunikation med andre enheder. Du kan angive en enkelt IP-adresse eller et område af IP-adresser.
Der kan angives op til 4 IP-adresser (eller IP-adresseområder) for både IPv4 og IPv6.
Kommunikationsprotokollerne TCP, UDP og ICMP kan begrænses på denne måde.
1
Start Fjern-UI, og log på i systemadministratortilstand. Start af Fjern-UI
2
Klik på [Indstillinger/registrering].
3
Klik på [Sikkerhedsindstillinger] [IP-adressefilter].
4
Klik på [Rediger ] for at specificere en filtertype.
[IPv4-adresse: Indgående filter]
Vælg for at begrænse data, der modtages af maskinen fra en computer, ved at angive IPv4-adresser.
[IPv6-adresse: Indgående filter]
Vælg for at begrænse data, der modtages af maskinen fra en computer, ved at angive en IPv6-adresse.
5
Angiv indstillingerne for pakkefiltrering.
 [Blokerede adresser]
Registrer adresser, der skal blokeres, og kontrollér eller slet registrerede blokerede adresser.
 [Tilladte adresser]
Registrer adresser, der skal tillades, og kontrollér eller slet registrerede tilladte adresser.
1
Markér afkrydsningsfeltet [Brug filter].
[Brug filter]
Markér afkrydsningsfeltet for at begrænse kommunikation. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet for at kommunikere uden begrænsninger.
2
Angiv adresseundtagelser.
Angiv en IP-adresse (eller et IP-adresseområde) i tekstfeltet [Adresse til registrering], og klik på [Tilføj].
Registreret adresse
Resultat
[Blokerede adresser]
Begrænser kommunikation (modtaget) med enheder, hvis IP-adresser er angivet i [Adresse til registrering]. Kommunikation er tilladt med enheder med alle andre IP-adresser.
[Tilladte adresser]
Tillader kun kommunikation (modtaget) med enheder, hvis IP-adresser er angivet i [Adresse til registrering], og begrænser kommunikation med enheder med alle andre IP-adresser.
Registreret som begge dele
Tillader kun kommunikation (modtaget) med enheder, hvis IP-adresser er registreret i [Tilladte adresser], og begrænser kommunikation med enheder med alle andre IP-adresser. Kommunikation er imidlertid begrænset for IP-adresser, der også er registreret i [Blokerede adresser].
Indtastningsformat for IP-adresser
Sådan indtastes en enkelt adresse (IPv4)
Indtast numrene opdelt med "." (punktummer) (f.eks.: "192.168.0.10").
Sådan indtastes en enkelt adresse (IPv6)
Indtast hexadecimaltal opdelt med ":" (koloner) (f.eks.: "fe80::10").
Sådan angives et adresseområde
Indsæt en bindestreg ("-") mellem adresserne (f.eks.: "192.168.0.10-192.168.0.20" "fe80::10-fe80::20").
Sådan angives et adresseområde med et præfiks (IPv6)
Indtast en adresse efterfulgt af en skråstreg ("/") og et nummer, der angiver præfikslængden (f.eks.: "fe80::1234/64").
For at slette en indstillet IP-adresse
Vælg den IP-adresse, du vil slette, og klik derefter på [Slet].
3
Klik på [OK].
105C-02W