Overlayudskrivning
Du kan udskrive et dokument med en overlappende formularfil, som er oprettet på forhånd.
Følg procedurerne nedenfor.
Oprettelse af en formularfil
1.
Opret en formular i programmet → vælg [Udskriv] fra menulinien.
Formularen oprettes som en enkeltsidefil.
2.
Vælg den printer, du bruger → klik på [Printeregenskaber] eller [Egenskaber].
3.
Klik på [Sideindstillinger] under fanen [Sideopsætning].
4.
Få vist fanen [Overlay] → vælg [Opret en formularfil] under [Behandlingsmetode].
5.
Angiv et filnavn til [Filnavn] → klik på [OK].
6.
Klik på [OK] på skærmen for printerdriveren.
7.
Klik på [Udskriv] eller [OK].
Udskriftsdata lagres i printeren som en formularfil.
Overlayudskrivning
1.
Opret de data, som du vil overlayudskrive formularen på, i programmet → vælg [Udskriv] i menulinien.
Opret dataene med følgende indstillinger magen til formularfilens:
Fanen [Grundlæggende indstillinger] eller [Sideopsætning] → [Outputstørrelse]/[Papirretning]
[Kvalitet] → dialogboksen [Avancerede indstillinger] → [Opløsning]
2.
Vælg den printer, du bruger → klik på [Printeregenskaber] eller [Egenskaber].
3.
Klik på [Sideindstillinger] under fanen [Sideopsætning].
4.
Få vist fanen [Overlay] → vælg [Brug overlayudskrivning] under [Behandlingsmetode] → vælg en formularfil fra [Filliste].
Hvis oplysningerne ikke kan hentes fra printeren, vises [Filliste] ikke. Hvis det sker, skal du indtaste filnavnet i [Filnavn].
Du kan ikke bruge en formular, der er oprettet i farver, når du udskriver i sort/hvid.
5.
Ved anvendelse af 2-sidet udskrivning vælges det gældende område fra [Anvend på].
6.
Klik på [OK] → klik på [OK] på skærmen for printerdriveren.
7.
Klik på [Udskriv] eller [OK].
Formularfil og udskriftsdata udskrives overlappende.
Om denne funktion
Nødvendige betingelser
Ved hentning af printeroplysninger med en klientcomputer i et delt printermiljø: Installation af Canon Driver Information Assist Service på serveren (kan installeres fra printerdriverens installationsprogram).
Referencer
Hvis du vil vende tilbage til normal udskrivning uden at lukke filen, når du har oprettet en formularfil og udført overlayudskrivning, skal du vælge fanen [Sideopsætning] → dialogboksen [Sideindstillinger] → fanen [Overlay] → [Brug ikke overlayudskrivning].