Justering af farveforløb

Hvor gengivelsen af forløbet er blevet så dårlig, at forløbet i det printede eller kopierede billede er markant anderledes end printdataene eller det originale dokument, kan en justering af forløbet muligvis løse problemet. Der er to typer af justeringer: Fuld justering og Hurtig justering.
BEMÆRK!
Det er ikke muligt at foretage justeringer på en effektiv måde, hvis der ikke er en tilstrækkelig mængde toner.

Fuld justering

Korrigér et billedes forløb nøjagtigt, og optimér reproduktionsmuligheden under printning. Optimerede informationer bevares indtil den næste nøjagtige korrektion.
Du kan bruge følgende papirformater/-typer.
Format: A3, A4, 11x17, LTR
Type: Almindeligt
1
Tryk på  (Indstillinger/Registrering)  <Justering/Vedligeholdelse>  <Justér billedkvalitet>  <Automatisk justering af forløb>.
2
Tryk på <Fuld justering>.
3
Vælg den papirkilde, hvori der er lagt almindeligt papir, og tryk på <OK>.
4
Tryk på <Start print> for at printe et testbillede.
Der printes en testside.
BEMÆRK!
En testside henviser til et ark papir, der er udskrevet med sorte striber, som du bruger i følgende trin.
5
Anbring testsiden på glaspladen.
Anbring testsiden med den printede side nedad, så den sorte stribe vender mod bagsiden af maskinen.
6
Luk fremføreren, og tryk på <Start scanning>.
Maskinen begynder at scanne testsiden.
7
Åbn fremføreren, og fjern testsiden.
8
Gentag trin 4 til 7 i alt tre gange.
For at afslutte justeringen skal du printe testsiden tre gange og scanne den hver gang, der er printet.

Hurtig justering

Denne justering bevarer den optimerede status, der blev opnået med <Fuld justering>. Hvis resultatet af denne justeringen ikke er tilfredsstillende, kan du udføre <Fuld justering>.
1
Tryk på  (Indstillinger/Registrering)  <Justering/Vedligeholdelse>  <Justér billedkvalitet>  <Automatisk justering af forløb>.
2
Tryk på <Hurtig justering>.
3
Tryk på <Aktivér>.
6RK6-0R5