Forhindring af ikke-godkendt adgang

Dette afsnit beskriver sikkerhedsforholdsregler om, hvordan du forhindrer uautoriseret adgang fra eksterne netværk. Det er nødvendigt, at alle brugere og administratorer læser dette inden brug af denne maskine, andre printere og multifunktionsmaskiner, der er sluttet til netværket. Gennem de seneste år er printere/multifunktionsmaskiner, der er sluttet til netværket, udvidet og tilbyder dig en række nyttige funktioner, som f.eks. printning eler udførelse af handlinger fra en computer med fjernfunktionen. På den anden side er det vigtigt at iagttage sikkerhedsforholdsregler for at reducere sikkerhedsrisikoen for informationslækage, da printere/multifunktionsmaskiner er blevet mere udsat for trusler, som f.eks. uautoriseret adgang og tyveri, når de er sluttet til netværket. Dette afsnit beskriver de nødvendige indstillinger, du på forhånd skal angive, for at forhindre uautoriseret adgang ved brug af din maskine, der er sluttet til netværket.

Tilknytning af en privat IP-adresse

En IP-adresse er en numerisk etiket, der er knyttet til hver enhed, der er med på et computernetværk. En "global IP-adresse" anvendes ved kommunikation ved tilslutning til internettet, og en "privat IP-adresse" anvendes til kommunikation på det lokale netværk (LAN), som f.eks. virksomhedens LAN. Hvis der er tilknyttet en global IP-adresse, er din maskine åben offentligt, og der er adgang til den via internettet. Derfor stiger risikoen for informationslækage på grund af uautoriseret adgang fra eksterne netværk. Hvis der på den anden side er tilknyttet en privat IP-adresse, er din maskine lukket til et LAN og kan kun tilgås af brugere på dit LAN, f.eks. et LAN i virksomheden.
Global IP-adresse
Privat IP-adresse
Kan tilgås af brugere uden for et LAN
Kan tilgås af brugere inden for et LAN
Normalt skal du knytte en privat IP-adresse til din maskine. Sørg for at bekræfte, om den IP-adresse, der er knyttet til din maskine, er en privat IP-adresse. En privat IP-adresse findes i et af følgende områder.
Områder for private IP-adresser
Fra 10.0.0.0 til 10.255.255.255
Fra 172.16.0.0 til 172.31.255.255
Fra 192.168.0.0 til 192.168.255.255
For informationer om at tjekke IP-adressen, se Visning af IPv4-indstillinger.
BEMÆRK!
Hvis der er knyttet en global IP-adresse til din maskine, kan du skabe et netværksmiljø til at reducere risikoen for uautoriseret adgang ved at installere sikkerhedssoftware, som f.eks. en firewall, der forhindrer adgang fra eksterne netværk. Hvis du vil knytte en global IP-adresse til din maskine, skal du kontakte din netværksadministrator.

Brug af firewall til begrænsning af overførsel

En firewall er et system, der forhindrer uautoriseret adgang fra eksterne netværk og beskytter mod angreb på/indtrængen i et lokalt netværk. Du kan anvende en firewall i dit netværksmiljø til at blokere adgang fra eksterne netværk, der virker farlige, ved at begrænse kommunikation fra specificerede, IP-adresser i det eksterne netværk. Med denne funktion installeret på en Canon printer/multifunktionsmaskine kan du indstille et IP-adressefilter. Se Begrænsning af kommunikation ved hjælp af firewalls for at få flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer et IP-adressefilter.

Angivelse af TLS-krypteret kommunikation

For informationer om TLS-krypteret kommunikation, se Implementering af robuste sikkerhedsfunktioner, og om procedurerne for angivelse, se Aktivering af TLS-krypteret kommunikation for Remote UI.

Indstilling af pinkode til administration af informationer, der er gemt i multifunktionsmaskinen

Hvis en skadelig tredjepart forsøger at skaffe sig uautoriseret adgang til din maskine, kan indstilling af en pinkode til informationer gemt i maskinen reducere risikoen for informationslækage. Med en Canon printer/multifunktionsmaskine kan du beskytte forskellige informationstyper ved at indstille en pinkode.
Indstilling af pinkode for hver funktion
For information om at indstille en pinkode for Remote UI, se Indstilling af en pinkode til Remote UI.
For information om at indstille en pinkode for systemadministrator-ID'et, se Indstilling af systemadministrator-id.
Herover vises nogle eksempler på sikkerhedsforholdsregler til forhindring af uautoriseret adgang. For flere informationer om andre sikkerhedsforholdsregler, se Sikkerhed, og iagttag de nødvendige sikkerhedsforholdsregler til forhindring af uautoriseret adgang, der passer til dit miljø.
0X3L-07U