Sådan angives administrationsindstillinger for harddisken

Harddisken i denne maskine gemmer registrerede informationer for adressebogen og passwordinformationer for mailboksen/adressebogen foruden lagring af data med funktionerne Mailboks og I-fax. Det er derfor nødvendigt at administrere dataene på harddisken med stærke sikkerhedsforanstaltninger.
Med maskinen udstyret med funktioner, som f.eks. datakryptering og datasletning, kan du administrere dataene og forhindre informationslækager og bevare sikkerhed og fortrolighed.
VIGTIGT
Den sikkerhed, TPM giver, garanterer ikke komplet beskyttelse af data og hardware. Bemærk, at Canon ikke kan gøres ansvarlig for fejl eller skader, der skyldes brug af denne status.

Sletning af data på harddisk
For informationer om tilbehør der kræves for at anvende denne funktion, kan du se "Nødvendigt tilbehør til hver funktion."
Denne maskine separerer og gemmer jobdataene ved kopiering, afsendelse, modtagelse og print i administrative data og reelle data. De administrative informationer slettes automatisk, når et job er afsluttet, men de reelle data gemmes på harddisken.
Du kan slette alle de reelle data på maskinens harddisk fuldstændigt ved at overskrive med 0-data eller tilfældige data. Dette er effektivt til at forhindre datalækager ved udskiftning eller bortskaffelse af harddisken. For flere informationer kan du se "Komplet sletning af unødvendige data på harddisken."
Sådan initialiseres lagrede filer og registrerede informationer
Du kan slette (initialisere) data, der er gemt på maskinen, som f.eks. gemte filer, registrerede informationer fra adressebogen, samt jobhistorik. (Se "Initialisering af alle data/indstillinger.")
Kryptering af data på harddisken
For informationer om tilbehør der kræves for at anvende denne funktion, kan du se "Nødvendigt tilbehør til hver funktion."
Du kan kryptere data, der er lagret på harddisken, som f.eks. filer gemt i mailboksen, informationer der er registreret i adressebogen, jobdata og passwordinformationer og forhindre, at der lækker fortrolige informationer fra harddisken. For flere informationer skal du se vejledningen til HDD Data Encryption & Mirroring Kit.
TPM-indstillinger
Du kan kryptere passwordet og certifikatinformationer, der administreres på harddisken eller i SRAM, med statussen TPM-indstillinger. (Se "TPM-indstillinger.")
52SK-24Y