Konfiguration af printerport

Udskrivningsfejl kan opstå, når maskinens IP-adresse er blevet ændret, eller når en printer er blevet tilføjet via Windows-printermappen. Disse fejl skyldes oftest forkerte indstillinger for printerporte. Der kan f.eks. være angivet et forkert portnummer eller en forkert porttype. I disse tilfælde kan du ikke udskrive, fordi dokumentdataene ikke kan nå maskinen. Konfigurer printerportindstillinger på computeren for at løse denne form for problemer.
Log på computeren med en administratorkonto for at udføre følgende procedure.
1
Åbn printermappen. Visning af printermappen
2
Højreklik på maskinens driverikon, og klik på [Printeregenskaber] eller [Egenskaber].
3
Klik på fanen [Porte], og konfigurer de nødvendige indstillinger.
Tilføjelse af en port
Hvis du har ændret maskinens IP-adresse, eller hvis der blev valgt en forkert port under installeringen af en driver fra Windows-printermappen, skal du tilføje en ny port. Der er to typer porte: "MFNP-port" og "Standard TCP/IP-port." Vælg porttypen ud fra dit miljø.
MFNP-port
(kun for IPv4-miljø)
Dette er en port, der gør det muligt at registrere maskinens IP-adresse automatisk. Selv hvis maskinens IP-adresse ændres, opretholdes forbindelsen, forudsat at maskinen og computeren er på samme undernet. Du behøver ikke at tilføje en ny port hver eneste gang IP-adressen ændres. Hvis du bruger maskinen i et IPv4-miljø, skal du normalt vælge denne type port.
Du kan kun tilføje en MFNP-port, hvis du har installeret driveren fra den medfølgende CD-ROM/DVD-ROM, eller hvis du har downloadet og installeret printerdriveren eller faxdriveren fra Canons hjemmeside.
Standard TCP/IP-port
Dette er en standard Windows-port. Hvis du bruger denne type port, skal du tilføje en ny port, hver gang maskinens IP-adresse ændres. Vælg denne type port, hvis du bruger maskinen i et IPv6-miljø, og hvis du ikke kan tilføje en MFNP-port.
Tilføjelse af en MFNP-port
Tilføjelse af en standard TCP/IP-port
  
Ændring af porttypen eller -nummeret
Hvis udskrivningsprotokollerne (LPD eller RAW) (Konfigurering af udskriftsprotokoller og WSD-funktioner) eller portnumrene (Ændring af portnumre) er blevet ændret på maskinen, skal de tilsvarende indstillinger på computeren også konfigureres. Denne ændring er ikke nødvendig for WSD-porte.
MFNP-port
Standard TCP/IP-port
 
Sletning af porte
4
Klik på [Luk].
8572-00W