Konfiguration af en forbindelse ved at vælge en trådløs router

Du kan søge efter trådløse routere (eller adgangspunkter), der kan oprette forbindelse, og vælge én på maskinens display. Få netværksnøglen ved at indtaste krypteringsnøglen/adgangskoden. Før du vælger en trådløs router, skal du kontrollere og skrive de nødvendige konfigurationsoplysninger, herunder SSID og netværksnøglen, ned (Kontrol af SSID og netværksnøgle).
Sikkerhedsindstillinger
Hvis den trådløse forbindelse konfigureres ved at vælge en trådløs router, indstilles WEP-godkendelsesmetoden til <Åbent system> eller WPA/WPA2-krypteringsmetoden til <Auto> (AES-CCMP eller TKIP). Hvis du vil vælge <Delt nøgle> til WEP-godkendelse eller <AES-CCMP> til WPA/WPA2-kryptering, skal du konfigurere forbindelsen ved hjælp af <Indtast netværksnavnet (SSID) manuelt>. Konfiguration af en forbindelse ved at angive detaljerede indstillinger
1
Vælg <Indstillinger for trådløst LAN> på skærmen Hjem. Hjem-skærmen
Når der vises en meddelelse på maskinens skærm, skal du vælge <Ja>.
Maskinen starter med at søge efter tilgængelige trådløse routere.
Hvis der vises en besked om, at der ikke kan findes et adgangspunkt, skal du kontrollere netværksindstillingerne. For mere information henvises til "Fejlfinding (FAQ)" på hjemmesiden for online-manualer.
2
Vælg en trådløs LAN-router.
Vælg den router, hvis SSID svarer til den, som du har skrevet ned.
Hvis din trådløse router ikke findes
Kontroller, om maskinen er korrekt installeret og klar til at oprette forbindelse til netværket. For mere information henvises til "Fejlfinding (FAQ)" på hjemmesiden for online-manualer.
3
Indtast den netværksnøgle, du har skrevet ned.
Indtast netværksnøglen, og vælg <Anvend>.
Se, hvordan du indtaster tekst, under Indtastning af tekst.
Hvis der vises en fejlmeddelelse under konfigurationen
Vælg <Luk>, kontrollér, om netværksnøglen er korrekt, og gå tilbage til trin 2.
4
Vent, indtil meddelelsen <Forbundet.> vises.
5
Vælg <Luk>.
Vent nogle minutter, indtil IP-adressen og de andre punkter er blevet indstillet automatisk.
Signalstyrke
Hvis der er mere end én trådløs router, der kan oprette forbindelse, opretter maskinen forbindelse til enheden med det stærkeste signal. Signalstyrken måles vha. RSSI (Received Signal Strength Indication).
Du kan indstille IP-adressen manuelt. Angivelse af IP-adresser
Mens maskinen er forbundet til trådløst LAN, vises ikonet for trådløst LAN på skærmen Hjem eller på skærmen "Grundlæggende funktioner" for hver funktion. Hjem-skærmen
Reduktion af strømforbruget
Du kan indstille maskinen til at gå i <Strømbesparelsestilstand> baseret på signaler fra den trådløse router. <Strømbesparelsestilstand>
Hvis maskinens IP-adresse er ændret
I et DHCP-miljø kan IP-adresserne på maskinen ændres automatisk. Hvis dette sker, bevares forbindelsen, så længe maskinen og computeren hører til det samme undernet.
8572-00E