Administration af harddiskdata

Informationer, som f.eks. filer i Avanceret område eller mailboksen, adressebogsdata, data for eksisterende jobs og passwordinformationer, kan gemmes på maskinens harddisk. Maskinen krypterer disse informationer (datakryptering af harddisk) og forhindrer, at disse kan læses af uautoriserede brugere. Maskinen er også udstyret med en Canon MFP Security Chip, der overholder sikkerhedsstandarden FIPS 140-2 Level 2, der er etableret af den amerikanske regering. Canon MFP Security Chip er certificeret som et kryptografisk modul i henhold til Cryptographic Module Validation Program (CMVP), der er etableret af USA og Canada samt Japan Cryptographic Module Validation Program (JCMVP). Denne certificering, der er givet til Canon MFP Security Chip, sikrer, at resultaterne af den standardiserede test viser, at testemnet er i overensstemmelse med de foreskrevne standarder.
TPM-indstillingen kan også bruges til at kryptere passwordoplysninger og certifikatoplysninger, der administreres i hukommelsen.
Datakryptering af harddisk på maskinen kan måske ikke beskytte data mod al uautoriseret aktivitet. Vær forsigtig, når du håndterer data.
Krypterede data kan ikke læses, heller ikke hvis du fjerner harddisken og monterer den i en anden Canon-multifunktionsprinter.
Denne maskine genererer 256-bit krypteringsnøgler med metoden NIST SP 800-90A til generering af tilfældige tal. Til kryptering anvender maskinen en AES-algoritme i overensstemmelse med FIPS PUB 197.
Når data er skrevet på harddisken, krypteres der ved hjælp af hardware. Der skrives derfor et andet datamønster end det, der gælder for sletningstilstanden i <Sletning af alt på harddisken> og <Initialisér alle data/indstillinger>. Kryptering giver en stærkere beskyttelse.
6RFF-0EJ