Justering af et papirmagasin til at rumme et andet papirformat (hovedenhed, POD Deck-D (tilbehør))

Placeringen af papirmagasinerne er vist på følgende illustration.
Hvis du ønsker at lægge papir med et andet format i et papirmagasin, skal du følge nedenstående fremgangsmåde for at justere formatændringspladerne.
FORSIGTIG
Den indre løfter i papirmagasinerne løftes og sænkes automatisk. Når lægger papir i, skal du passe på ikke at få fingrene i klemme, da dette kan medføre personskade.
Når du håndterer papir, skal du passe på ikke at skære fingrene på kanten af arkene.
BEMÆRK!
Papirformatet for maskinens papirmagasin og POD Deck-D/Secondary POD Deck-D kan ændres med samme fremgangsmåde.
POD Deck-D/Secondary POD Deck-D kan leveres som tilbehør.

1.
Registrér det ønskede papirformat for papirmagasinet i [Papirindstillinger] i [Præferencer] (Indstillinger/Registrering).
For instruktioner om at registrere papirformatet for papirmagasinet kan du se "Registrering af papirformatet og typen af en papirkilde"
2.
Fjern alt papir, der er lagt i det papirmagasin, for hvilket du vil ændre papirformatet.
1. Tryk på knappen på det papirmagasin, du vil ændre papirformatet for, og træk papirmagasinet ud.
2. Tjek, at den indvendige løfter sænkes til papirilægningspositionen.
3. Fjern alt ilagt papir.
VIGTIGT!
Hvis maskinen er i dvale (touchpanelet er ikke tændt, og kun  lyser), kan du måske ikke åbne papirmagasinerne, selv ikke ved tryk på åbn-knappen. I dette tilfælde skal du trykke på for at aktivere maskinen igen og derefter på åbn-knappen på det store papirmagasin.
3.
Tryk på håndtaget på papirholderpladen, som vist nedenfor. Uden at slippe håndtaget skal du skubbe papirholderpladen, indtil den ikke tager fat i papiret.
4.
Flyt formatændringspladerne til en position, hvor de ikke tager fat i papiret.
1. Fjern låsen til formatændringspladerne.
2. Skub formatændringspladerne til en position, hvor de ikke tager fat i papiret.
5.
Justér formatændringspladernes position, så de passer med papiret.
1. Angiv målstørrelsen for papiret til en højde på cirka 10 mm.
2. Skub formatændringspladerne (forreste) og formatændringspladerne (bageste), så de passer til papirformatet.
VIGTIGT!
Udsæt ikke papirholderpladen for stød, når du lægger papir i, da dette kan medføre fejlfunktion eller beskadige maskinen.
Du skal justere styrene korrekt for at undgå papirstop, snavsede print, eller at maskinens indre bliver tilsmudset.
6.
Lås håndtaget på formatændringspladen og fastgør den.
7.
Pres håndtaget til den ydre formatændringsplade, som vist herunder. Uden at slippe håndtaget skal du skubbe papirholderpladen for at justere den til det ønskede papirformat.
8.
Ilæg alt resterende papir, hvis størrelse du vil ændre, i papirmagasinet.
VIGTIGT!
Læg ikke papir i papirmagasinet, der tidligere er printet på, da dette kan medføre fejlfunktion eller beskadigelse af kopimaskinen.
Papir, som er krøllet, skal glattes ud, inden du lægger det i det store papirmagasin.
Kontrollér om stakken ikke dækker påfyldningsmærket () inde i det store papirmagasin.
Anbring aldrig papir eller andre genstande på papirmagasinet ved siden af papirstakken. Dette kan medføre papirstop.
BEMÆRK!
Hvert papirmagasin i hovedenheden rummer ca. 1.000 ark papir (80 g/m2).
For de øverste og midterste magasiner i POD Deck-D/Secondary POD Deck-D rummer hvert papirmagasin cirka 1.000 ark papir (80 g/m2), og hvert af de nederste magasiner rummer cirka 2.000 ark papir (80 g/m2).
Hvis der er anvisninger om ilægning af papir på selve papirpakken, skal du følge disse anvisninger.
Når papiret er lagt i papirmagasinet, printes på den side der vender nedad.
Hvis der opstår problemer såsom ringe printkvalitet eller papirstop, kan du prøve at vende papiret og lægge det i igen. Men du kan vende strukturpapir og 1-sidet coated papir om. Skift til det nye papir.
For yderligere information om printretning for fortrykt papir (papir, hvorpå der allerede er trykt logo eller mønstre) skal du se "Forhold mellem originalorienteringen og papirorienteringen"
Når papiret lægges i, skal du sikre dig, at papirstakkens højde ikke er mere end 20 mm. Hvis papirstakkens højde overstiger 20 mm, kan papirstakkens kanter blive krøllede eller foldede, og det kan give ringe printkvalitet.
9.
Ændr papirmagasinets formatplade, så den passer til det nye papirformat.
10.
Skub forsigtigt papirmagasinet tilbage i maskinen, indtil det klikker på plads i lukket position.
Den indre løfter hæves automatisk og klargør papirmagasinet til print.
FORSIGTIG
Ved returnering af papirmagasinet til dets originale position, skal du passe på ikke at få fingrene i klemme, da dette kan medføre personskade.
VIGTIGT!
Når du ændrer papirformatet, skal du sørge for at gemme papirtypen i [Papirindstillinger] i [Præferencer] (Indstillinger/Registrering).
6Y5E-0KH