Sådan forhindres uautoriseret adgang

Dette afsnit beskriver sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang fra det eksterne netværk. Dette skal læses af alle brugere og administratorer inden brug af denne maskine, andre printere og multifunktionsmaskiner, der er tilsluttet til netværket. I de senere år kan en printer/multifunktionsmaskine med forbindelse til netværket tilbyde dig en række forskellige nyttige funktioner som f.eks. udskrivning fra en computer, betjening fra en computer vha. fjernbetjeningsfunktionen og afsendelse af scannede dokumenter via internettet. På den anden side er det meget vigtigt at tage sikkerhedsforanstaltninger for at reducere sikkerhedsrisikoen for informationslækager, idet en printer/multifunktionsmaskine er blevet mere udsat for trusler, f.eks. uautoriseret adgang og tyveri, når den er tilsluttet til netværket. Dette afsnit forklarer de nødvendige indstillinger, du skal angive for at forhindre uautoriseret adgang inden brug af en printer/multifunktionsmaskine med forbindelse til netværket.
Sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre uautoriseret adgang fra det eksterne netværk

Tildeling af en privat IP-adresse

En IP-adresse er en numerisk label, som tildeles til hver enhed, som deltager i et computernetværk. En "global IP-adresse" bruges til kommunikation ved forbindelse til internettet, og en "privat IP-adresse" bruges til kommunikation i et lokalt netværk, f.eks. et LAN-netværk i virksomheden. Hvis der tildeles en global IP-adresse, er din printer/multifunktionsmaskine åben for offentligheden, og der kan opnås adgang til den via internettet. Derfor stiger risikoen for informationslækager grundet uautoriseret adgang fra eksterne netværk. Hvis der derimod tildeles en privat IP-adresse, er din printer/multifunktionsmaskine begrænset til et lokalt netværk, og det er kun brugere på dit lokale netværk, f.eks. et LAN-netværk i virksomheden, som kan få adgang til maskinen.
Global IP-adresse
Brugere på et lokalt netværk kan få adgang
Privat IP-adresse
Brugere på et lokalt netværk kan få adgang
Du skal tildele en privat IP-adresse til din printer/multifunktionsmaskine. Sørg for at kontrollere, om den IP-adresse, som er tildelt til den printer/multifunktionsmaskine, du bruger, er en privat IP-adresse eller ej. En privat IP-adresse findes i et af følgende intervaller.
Intervaller for private IP-adresser
Fra 10.0.0.0 til 10.255.255.255
Fra 172.16.0.0 til 172.31.255.255
Fra 192.168.0.0 til 192.168.255.255
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kontrollerer IP-adressen, under Indstilling af IPv4-adresse.
Hvis en global IP-adresse er tildelt til en printer/multifunktionsmaskine, kan du oprette et netværksmiljø for at reducere risikoen for uautoriseret adgang ved at installere sikkerhedssoftware, f.eks. en firewall, som forhindrer adgang fra de eksterne netværk. Hvis du vil tildele en global IP-adresse til og bruge en printer/multifunktionsmaskine, skal du kontakte din netværksadministrator.

Brug af firewall til begrænsning af afsendelse

En firewall er et system, som forhindrer uautoriseret adgang fra de eksterne netværk og beskytter mod angreb/indtrængen på et lokalt netværk. Du kan bruge en firewall på dit netværksmiljø til at blokere adgang fra eksterne netværk, som ser ud til at være farlige, ved at begrænse kommunikation fra bestemte IP-adresser for eksterne netværk. Den funktion, som er installeret på en Canon-printer/-multifunktionsmaskine, giver dig mulighed for at konfigurere IP-adressefilteret. Yderligere oplysninger om konfiguration af et IP-adressefilter kan findes under Angivelse af IP-adresser for firewallregler.

Angivelse af TLS-krypteret kommunikation

Yderligere oplysninger om TLS-krypteret kommunikation kan findes under Implementering af robuste sikkerhedsfunktioner. Oplysninger om de procedurer, der skal følges, kan findes under Aktivering af TLS-krypteret kommunikation for Fjern-UI.

Indstilling af PIN-kode til administration af oplysninger gemt i printeren

Hvis en tredjepart med onde hensigter forsøger at opnå uautoriseret adgang til en printer/multifunktionsmaskine, vil indstilling af en PIN-kode for oplysninger gemt i maskinen reducere risikoen for informationslækager. Printere/multifunktionsmaskiner fra Canon giver dig mulighed for at beskytte forskellige typer oplysninger ved at indstille en PIN-kode.
Indstilling af PIN-kode
Indstilling af PIN-kode for indstillinger for systemadministration
Yderligere oplysninger kan findes under Indstilling af systemadministratoradgangskoder.
 
Herover findes nogle eksempler på sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre uautoriseret adgang. Yderligere oplysninger om andre sikkerhedsforanstaltninger kan findes under Sikkerhed. Sørg for de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, der passer til dit miljø, for at forhindre uautoriseret adgang.
105C-02R