Oversigt over metoder til at angive modtagere
Denne maskine har flere andre måder at angive modtagere på, udover at bruge

-

(taltasterne) til indtastning af modtagerens adresse, hver gang du sender dokumenter. Denne sektion giver overblik over metoder, der kan gøre det lettere at angive modtagere.
Adressebogen bruges til at gemme e-mail-, I-fax-, filserver-, fax- og gruppeadresser. Med gruppeadresse-funktionen kan du oprette en gruppe på op til 499 lagrede modtagere som en enkelt modtager. Dette er praktisk, når du sender samme dokument til flere modtagere på én gang.
Adressebogen er opdelt i en adressebog og hurtigkaldstaster. Du kan gemme op til 300 modtagere i adressebogen og 200 modtagere på hurtigkaldstasterne. Det giver samlet plads til 500 modtagere i hele adressebogen. Registrering af en modtager i adressebogen sparer dig for besværet med at indtaste modtagerens adresse, hver gang du sender et job.
Du kan registrere ofte benyttede scannevalg, sendevalg og modtagere på en favorittast, så den kan bruges fremover. Denne funktion er praktisk, hvis du ofte sender dokumenter med samme dokumentindstillinger til samme modtager. Når du har registreret en favorittast, kan du sende dokumenter ved simpelthen at vælge favorittasten med de ønskede dokumentindstillinger og modtagere og trykke på

(Start).
Du kan aktivere de seneste tre modtagere, scanningsindstillinger og sendevalg, der er blevet valgt og herefter sende dokumenterne.
Du kan angive e-mail- og faxadresser ved søgning i bibliotekslisterne på netværkets LDAP-servere (Lightweight Directory Access Protocol). E-mail-adresser og faxnumre, der findes via serveren, kan angives som modtagere eller gemmes i adressebogen.