Indstilling af adgangsrettigheder

Beskyt maskinen mod uautoriseret adgang ved kun at lade brugere med adgangsrettigheder bruge maskinen. Adgangsrettigheder indstilles separat for systemadministratorer, almindelige brugere og Brugerinterface til fjernbetjening. Når rettighederne er indstillet, skal brugeren indtaste et id og en pinkode for at udskrive eller ændre indstillinger.
 
Opret en konto med fulde adgangsrettigheder med navnet "Systemadministrator-id" for en systemadministrator. Ved at registrere en konto med navnet "Afdelings-id" kan du administrere de generelle brugere. Ved at bruge en afdelings-id kan du opsætte en pinkode til at bruge denne maskine samt til at holde styr på antallet af udskrevne sider for hvert afdelings-id. Ved at indstille en adgangspinkode til Brugerinterface til fjernbetjening kan du også begrænse brugen af Brugerinterface til fjernbetjening.
Systemadministrator-ID
Systemadministrator-id er en konto med fulde adgangsrettigheder. Hvis du angiver et systemadministrator-id, skal du logge på maskinen med oplysningerne for systemadministrator-id'et for at få adgang til emner, der kræver administratorrettigheder, som f.eks. <Netværk> eller <Styringsindstillinger>. Vi anbefaler, at du indstiller og registrerer systemadministrator-id'et, da alle ellers kan ændre maskinens indstillinger. Der kan kun registreres ét systemadministrator-id. Indstilling af systemadministrator-id og pinkode
Afdelings-id (Administration af Afdelings-ID)
Du kan angive adgangsrettigheder for en bruger (eller en gruppe af brugere) ved at registrere et afdelings-id. Du kan registrere flere afdelings-id'er. Hvis en bruger forsøger at bruge maskinen, når afdelings-id er aktiveret, vises en login-skærm, hvor brugeren skal angive afdelings-id og en pinkode for at bruge maskinen. Der kan vises oplysninger for hvert afdelings-id, f.eks. hvor mange sider der er blevet udskrevet. Indstilling af administration af afdelings-id
Pinkode for Brugerinterface til fjernbetjening (PIN-kode til adgang til Fjern-UI)
Dette er en pinkode til brug af Brugerinterface til fjernbetjening. Kun brugere, der kender pinkoden, kan få adgang til Brugerinterface til fjernbetjening. Indstilling af pinkode for Brugerinterface til fjernbetjening
24Y5-040